HURTIG LEVERING TIL HELE LANDET

FRI FRAGT VED ORDRE OVER 599,- 

RÅDGIVNING AF ÆGTE PIZZANØRDER

Åbningstider

Tir – Fre: 12:00 – 17:00
Lør: 10:00 – 14:00

Kundeservice

Telefon: +45 51 99 99 52
Mail: kundeservice@pizzanørderi.dk

En pizzaiolo, der holder sin pizzaspade, der lyser som et lyssværd.

Pizzaspaden – Pizzaioloens Lyssværd

Når vi taler om pizza, så er der ét værktøj, der er helt uundværligt – pizzaspaden! Eller som de siger i Italien, la pala per pizza. Det er med denne, at du launcher din perfekte pizza ind i den glødende ovn og elegant trækker den ud igen, som en sand pizzaiolo. Men hvilken spade skal du vælge? Firkantet eller rund? Perforeret eller ej? Og hvad med materialet? I dette indlæg tager vi et dybt dyk ned i pizzaspadens forunderlige verden, så du kan vælge det perfekte lyssværd til dine pizzaeventyr.

Almindelige pizzaspader vs. roteringsspader

Der findes to hovedtyper af pizzaspader: den klassiske pizzaspade og roteringsspaden (paletta di rotazione). Den almindelige pizzaspade er din trofaste makker, når pizzaen skal fra bordet og ind i den brændende ovn og reddes ud. Den har en større flade og kan både være firkantet eller rund. Roteringsspaden er til finjustering – den er mindre og gør det muligt at dreje pizzaen inde i ovnen uden at skulle tage den ud. La paletta di rotazione er især uundværlig i en pizzaovn uden låge, en ovn uden roterende sten, eller i en klassisk træfyret ovn, hvor høj varme kræver konstant rotation for at opnå en jævn bagning.

Materialer: Træ, aluminium eller stål?

Når det kommer til pizzaspader, er materialet ligesom valget af din trofaste padawan – det gør hele forskellen! Skal du gå den klassiske og charmerende trævej, den lynhurtige og lette aluminiumsløsning, eller måske stål, den stærke og næsten uovervindelige tank? Hvert materiale har sine egne jedi-kræfter, men også et par svagheder, så det handler om at finde det, der matcher din pizzastil og dine pizzamissioner. Lad os tage et dyk ned i pizzaspadernes verden og se, hvilken der bliver din trofaste lyssværd på rejsen mod pizza perfektion!

Træmateriale

Træ (legno)

Træspader er de gamle klassikere i pizzaspade-verdenen. De er robuste og har den fordel, at dejen ikke så nemt klistrer sig fast. Træets overflade skaber en naturlig friktion, hvilket er en stor hjælp, når pizzaen skal launches ind i ovnen – som en katapult til dit mesterværk. Dog er træspader lidt følsomme over for varme, har en tendens til at være tungere end andre materialer, og kræver lidt mere kærlig vedligeholdelse for at holde sig i topform.

Aluminiummateriale

Aluminium (alluminio)

Aluminiumsspader er lette som en fjer og super nemme at håndtere – perfekt til når du jonglerer flere pizzaer ad gangen. De glatte overflader sikrer, at din pizza ubesværet glider af spaden, men en smule ekstra semola kan være nødvendig for at undgå, at dejen hænger fast. De er også lette at rengøre, og perforeringer i spaden kan reducere friktionen yderligere, så din pizza nærmest danser ind i ovnen med lethed.

Stålmateriale

Stål (acciaio)

Stålspader er pizzaspade-verdenens tank – nærmest usårlig! De er utroligt modstandsdygtige over for varme, ekstremt slidstærke og har den laveste friktion af alle, hvilket gør stål ideelt til roteringsspader, som ofte tilbringer længere tid i ovnen. Men med stor styrke kommer også lidt ekstra vægt, og derfor anbefales stål sjældent til almindelige pizzaspader, da de kan være sværere at manøvrere, især hvis du er i gang med at slynge mange pizzaer på én gang.

To pizzaspader. En er perforeret og den anden er ikke.

Perforering eller ej?

Skal din pizzaspade være perforeret? Det er et vigtigt valg! Perforeringer i spaden er en populær feature, fordi de lader overskydende mel drysse af som melregn, hvilket mindsker risikoen for, at din pizzabund bliver brændt i den glohede ovn. Perforeringer gør også spaden lettere og reducerer friktionen, så pizzaen nemt glider af, når du launcher dine mesterværker. Hvis du vil sikre, at din pizza nærmest svæver ind i ovnen med perfekt præcision, så er en perforeret spade helt klart vejen frem.

Firkantet eller rundt hoved?

Valget mellem en firkantet og rund pizzaspade handler både om stil og effektivitet. En firkantet pizzaspade er det sikre, traditionelle valg. Den har en større overflade, hvilket sikrer masser af plads til pizzaen. Den firkantede pizzaspades gribepunkt, som bruges til at glide ind under pizzaen, er som regel kun slebet på spadens forreste del, hvilket gør det nemt at få fat i pizzaen lige dér, hvor det gælder.

Den runde spade, derimod, er den mere elegante løsning. Med sine bløde, afrundede kanter og et længere gribepunkt, der strækker sig over en større del af spadens kurve, giver den dig mulighed for at løfte pizzaen fra siden og ikke kun fra fronten. Det betyder, at du kan få fat i pizzaen fra alle vinkler, selv i ovnens hjørner, hvilket gør den til en alsidig makker i både runde og firkantede ovne. Den runde form hjælper også med at strække pizzaen præcist, så du opnår den perfekte runde pizza.

Uanset hvilken form du vælger, handler det om at finde det værktøj, der passer bedst til din pizzastil og ovn.

Anbefalet størrelse og vægt

Størrelsen på spaden afhænger selvfølgelig af, hvilken type pizza du bager. Til en god allround pizzaspade anbefales et hoved på omkring 30-36 cm i diameter – perfekt til alt fra napolitanske mesterværker til klassiske hjemmelavede pizzaer. Vægten spiller også en rolle – en lettere spade er nemmere at manøvrere, især hvis du står og svinger flere pizzaer i træk som en sand pizzaiolo. Aluminiumsspader er ofte lettere end stål og træ, men nogle pizzaiolos foretrækker den stabilitet og solide fornemmelse, som de tungere materialer tilbyder.

Unagt pizza klar til ovnen på en pizzaspade.

Launching af pizza og slidstyrke

En vigtig detalje ved valg af pizzaspade er, hvordan den håndterer launching af pizzaen. Træspader har en naturlig evne til at absorbere overskydende fugt, hvilket gør det lettere at launche pizzaen uden modstand – som en sand pizzachamp. Stål- og aluminiumsspader kan derimod kræve en vis overfladebehandling eller lidt ekstra semola eller mel for at sikre, at pizzaen ikke hænger fast, men de har til gengæld deres egne fordele. De er utroligt slidstærke og kan holde i årevis uden at vise tegn på slidtage, mens træspader kræver lidt mere kærlighed og vedligeholdelse for at modstå tidens tand.

Sådan bruger du en pizzaspade

At bruge en pizzaspade kræver lidt teknik og selvsikkerhed, men når du først mestrer det, er det ren jedi power! Start med at drysse lidt semola eller mel på spaden for at sikre, at dejen ikke klistrer fast. Løft forsigtigt pizzaens kant og glid spadens gribepunkt resolut ind under pizzaen. Når pizzaen skal launches, bruger du en hurtig og præcis bevægelse for at placere pizzaen i ovnen. Her kommer dit hemmelige våben i spil – roteringsspaden – når du skal justere og rotere pizzaen, så den bliver bagt jævnt hele vejen rundt. Når pizzaen er perfekt bagt, tages den ud af ovnen med enten pizza- eller roteringsspaden.

Rengøring og vedligeholdelse

For at holde din pizzaspade i topform er det vigtigt at rengøre og vedligeholde den korrekt. Træspader bør tørres af med en fugtig klud og derefter sørges for, at de er helt tørre, før de opbevares. Aluminium- og stålspader er lidt nemmere at rengøre, men de har stadig gavn af en grundig aftørring efter brug for at forhindre, at madrester klistrer sig fast. Opbevar altid spaden tørt og væk fra direkte sollys, så den bevarer sin form og kvalitet – klar til næste pizzamission!

To pizzaspader og en roteringsspade.

Pizzaspade eller roteringsspade – Hvad skal du vælge?

En ægte pizzaiolo bør have begge dele – både en almindelig pizzaspade og en roteringsspade. Hvorfor? Fordi de opfylder to forskellige funktioner, og når det kommer til selve pizzabagningen, er disse to spader faktisk de eneste værktøjer, du behøver. Pizzaspaden er ideel til at launche den ubagte pizza ind i ovnen uden problemer, mens roteringsspaden, med sit materiale, længde og lethed, er perfekt til at dreje pizzaen under bagning, så den bliver jævnt bagt.

Hvis du har en aluminiums-spade med et lidt længere skaft, kan du måske klare dig uden en roteringsspade, men vær opmærksom på, at roteringsspadens materiale er mere modstandsdygtigt over for høj varme. Hvis du bruger en træspade, bør du bestemt overveje en roteringsspade, da træ lettere kan tage skade ved høj varme – for optimal præcision og kontrol i ovnen.

Pizzaspaden – Dit jedi-våben!

Pizzaspaden er et af de mest essentielle værktøjer i enhver pizzaiolos arsenal. Uanset om du vælger en klassisk spade eller en roteringsspade, træ eller aluminium, perforeret eller ej, er det vigtigste, at du finder en spade, der passer til din stil og dine behov. Når du først har fundet den rette spade, vil du opleve, hvordan den løfter din pizzabagning til helt nye højder. Så husk at behandle din spade med respekt, og lad den blive din trofaste makker på din rejse mod fjerne pizza universer!

May the peel be with you!

Fri fragt

Ved ordre over 599,-

Hurtig levering

Til hele landet

Mulighed for afhentning

Kig forbi vores pick-up

Rådgivning & Service

Af passioneret pizzanørder