Når vi taler om pizza, tænker mange straks på Napolis solbeskinnede gader, hvor duften af friskbagt pizza fylder luften og den ene pizzaiolo efter den anden hiver en friskbagt Margherita ud af den glohede stenovn, hvor tomat, mozzarella og basilikum smelter sammen til en perfekt symfoni af smag. Men pizza er meget mere end blot noget dej med toppings – det er en lang og fascinerende fortælling, der starter længe før, den første pizza nogensinde blev serveret i Napoli.
Forhistorisk fladbrød – pizzaens tidligste rødder
Selvom vi i dag forbinder pizza med Italien, kan det være svært at fastsætte præcis, hvornår pizzaen blev opfundet. Det, vi i dag kender som pizza, kan spores tilbage til det 18. århundrede, men historien om fladbrød – pizzaens oldefar – begynder tusindvis af år tidligere i civilisationer langt fra Italien. I antikkens Persien bagte soldaterne under kong Darius (ca. 500 f.Kr.) fladbrød på deres skjold toppet med ost og dadler – måske ikke en pizza som vi kender den i dag, men vi er tæt på! Samtidig bagte både grækerne og romerne brød toppet med urter og olivenolie, hvilket er noget tættere på det, vi senere ville kalde pizza.
Fladbrød har været et grundelement i mange gamle kulturer. De græske pitabrød og romernes focaccia er blot nogle eksempler. De toppede deres brød med alt fra oliven og ost til urter og olie, hvilket minder meget om de pizza-toppings, vi kender i dag. I Vergils episke digt Æneiden fra omkring 29 f.Kr. beskrives det, hvordan trojanerne under Æneas brugte tynde hvedebrød som fade og toppede dem med svampe og urter. Efter måltidet udbryder Æneas’ søn: “Se, vi har spist vores tallerkener!” Hvis det ikke er en forløber til pizza, hvad er det så?
Fra Æneiden til Napoli – Pizzaens første skridt
Selvom mange kulturer nød deres flade brød med toppings, var det først i Napoli i det 18. århundrede, at pizza begyndte at tage form, som vi kender den i dag. Napoli var dengang en af Europas største og mest tætbefolkede byer. De fattige napolitanere, som boede i byens trange gader, havde brug for en billig og nærende mad, som var nem at spise på farten. Sådan blev pizza en populær street food blandt arbejderklassen.
Det særlige ved den napolitanske pizza var, at den brugte tomater – en ingrediens, der først blev bragt til Europa fra Sydamerika i det 16. århundrede. Tomaterne blev hurtigt integreret i napolitansk madlavning, og napolitanerne begyndte at bage deres pizzaer med tomatsauce, som vi kender det i dag. På trods af denne popularitet blev pizza dog stadig anset som fattigmandskost blandt datidens elite – en ret langt fra det fine fransk køkken, som var i høj kurs dengang. Men det skulle snart ændre sig…
Pizza Napolitana – Pizzaens officielle fødsel
Pizzaens oprejsning fra fattigmandskost til fine dining kom, da kong Umberto I og dronning Margherita besøgte Napoli i 1889. Det siges, at det kongelige ægtepar var blevet trætte af de overdådige franske måltider, og efterspurgte noget mere let og simpelt. Den anerkendte pizzaiolo Raffaele Esposito fra Pizzeria Brandi blev tilkaldt for at tilberede tre pizzaer til kongeparret. En af dem – toppet med tomater, mozzarella og basilikum – repræsenterede det italienske flag og faldt straks i dronning Margheritas smag. Hun var så begejstret for pizzaen, at hun sendte Esposito et takkebrev. Takkebrevet hænger stadig i Pizzeria Brandi som en påmindelse om denne historiske begivenhed.
Esposito besluttede at opkalde pizzaen efter dronningen, og dermed blev Pizza Margherita født. Historien om Esposito og dronning Margherita er måske blevet pyntet lidt med årene, men der er ingen tvivl om, at dette øjeblik var skelsættende for pizzaens rejse fra en ydmyg ret til en national kulinarisk skat.
Pizzaen immigrerede til Amerika
Pizzaens globale indtog tog for alvor fart i det 20. århundrede, da italienske immigranter bragte deres elskede pizza med til New York i Amerika. Pizzaen blev hurtigt populær blandt de italienske immigranter og i 1905 åbnede det første dokumenterede pizzeria Lombardi’s. Men det var først efter Anden Verdenskrig, at pizzaens popularitet eksploderede i hele Amerika. Amerikanske soldater, som havde smagt pizza i Italien, vendte hjem fra krigen og hungrede efter denne italienske delikatesse.
I 1950’erne blev pizza en fast bestanddel af amerikansk kultur. Frysepizza blev opfundet, og pizzakæder som Domino’s og Pizza Hut dukkede op og gjorde pizza tilgængelig for alle. Det var også i denne periode, at amerikanerne begyndte at udvikle deres egne varianter. New haven-style pizza med sin tynde skorpe bagt i en kulfyret ovn, New York-style pizza med sine store, tynde skiver, Chicago’s syndige deep-dish pizza og mange flere.
Pizza gone global
Fra Amerika spredte pizzaen sig hurtigt til resten af verden. I dag findes der næppe en by eller et gadehjørne, hvor man ikke kan finde en form for pizza. Pizzaens fordel ligger i dens alsidighed. Forskellige regioner har tilpasset pizzaen og gjort den til deres egne med lokale ingredienser. I Japan har man Okonomiyaki pizza, i Indien er Paneer Tikka pizza en favorit, og i Canada skaber den kontroversielle Hawaiian pizza stadig debat.
I Italien holder hver region dog fast i deres egne traditioner. I Ligurien er Focaccia al formaggio populær, i Rom foretrækker man en tynd og sprød pizza, mens Napoli holder fast i den autentiske Pizza Napoletana. Andre europæiske lande har også skabt deres egne versioner af pizza. I Frankrig er den sprøde Alsace tarte flambée populær, mens Tyskland har sin egen variation toppet med kartofler og creme fraiche.
Pizzaens kulturelle betydning
Pizza er ikke bare mad – det er et kulturelt fænomen, der repræsenterer Italiens rige kulinariske arv. Men pizzaen er også blevet et globalt symbol på hygge og samvær. Fra filmaftener til sportsbegivenheder bringer pizza folk sammen. Pizza er en ret, der kan være både enkel og raffineret, et blankt lærrede for kreativitet, hvor alt fra trøfler til friterede kapers kan være topping. I populærkulturen har pizza også gjort sit indtog – tænk bare på Ninja Turtles’ kærlighed til pizza eller Kevin fra Home Alone, der nyder sin helt egen cheese pizza.
Afsluttende tanker
Så næste gang du bager din yndlingspizza, uanset om det er en klassisk napolitansk, en New York-style, en syndig deep pan eller noget helt fjerde, så husk på, at du er en del af en årtusinde lang tradition. Fra Persiens soldater, der bagte brød på deres skjolde, til dronning Margherita, der smagte sin første “rigtige” pizza – og nu til den slice, du nyder i ny og næ.
Der er ingen tvivl om, at pizza har vundet sin plads i hjertet (og maven) på millioner af mennesker verden over. Buon appetito – og husk, at hos Pizzanørderi har vi alle de nødvendige ingredienser og udstyr til at skabe dit eget bidrag til pizzaens fascinerende historie.
Iniziare